Frisørsalon v/Gitte Nordtug

Velkommen

Salon Verde - Begyndende Grøn Salon. Frisør i Højslev

til Salon Verde - det grønne alternativ

Salon Verde er en grøn salon, der ligger i hjertet af Højslev kun få kilometer fra Skive. Her lokker frisør Gitte Nordtug med smarte frisurer, flotte hårfarvninger og smukke håropsætninger til gode priser.

Hos Salon Verde er du altid sikret en gennemført grøn fornøjelse. Her er frisøroplevelsen miljøvenlig, hyggen er økologisk og den grønøjede frisør sikrer en tryg og god atmosfære.

Fra det øjeblik du træder ind i salonen, til du går ud igen, er du og din velvære i fokus. Kaffebønnerne til din kaffe bliver først kværnet, når du kommer, hårprodukterne bliver særligt udvalgt til din hårtype, og dine ønsker og drømme for dit hår er det første og vigtigste samtaleemne.

Du vil som kunde have Gittes fulde opmærksomhed. Det gælder uanset, om du har lyst til en hyggelig snak, eller bare ønsker dig en rolig stund med en god kop kaffe eller te, imens Gitte kræser for dit hår. På den måde er du sikret en afslappende luksusstund og smukt hår fra rod til spids.

Gitte Nordtug

er det smilende ansigt, du bliver mødt af, når du besøger Salon Verde. Gitte har den 4-årige frisøruddannelse fra Tradium i Randers, og hun har arbejdet i kvalitetsbevidste saloner i både Skive og Oslo. Nu har Gitte åbnet sin egen salon, og målet for Salon Verde er klart: at give folk i Højslev, Skive og omegn et grønt og miljøvenligt alternativ, når de vælger frisør.

Med højt humør, professionel stolthed og passion for smukt hår er du hos Gitte altid i gode hænder. For Gitte er det vigtigt, at du får en god oplevelse, og at du føler dig flot og tilfreds, når du forlader salonen. Det gælder uanset, om spidserne skal klippes, skægget skal trimmes eller brudefrisuren skal gøres en prinsesse værdig.

Glæd dig derfor trygt til at besøge Gitte og Salon Verde – hun vil glæde sig til at møde dig.

Billede af frisøren Gitte Nordtug. Ejer af Salon Verde i Højslev.